Praktiske informationer

Nedenstående praktiske informationer er skrevet af afdelingsbestyrelsen. Kollegiekontoret har også udarbejdet praktiske oplysninger til kollegiets beboere. Disse finder du i menupunktet "Beboermappen". 
Der kan forekommer overlapninger i de to sæt praktiske informationer.

AFDELINGSMØDET

  • Der afholdes 2 ordinære afdelingsmøder om året. Ét i forbindelse med godkendelse af budgettet og ét i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet.  

AFFALD

  • Kollegiet har affaldscontainere, der er nedgravede.
  • Der er tre containere. Én til husholdningsaffald, én til aviser, ugeblad og reklamer samt én til glas og batterier.
  • Kun kollegiets beboere kan benytte disse containere.

BADEVÆRELSE

  • Gulvet har vinylbelægning
  • Brusekabine har vinylvægge.
  • Badeværelset har fælles aftræk/ventilation, der er tilsluttet et fælles udsugningsanlæg.

CYKLER

  • Kollegiet har et cykelskur til parkering af beboernes cykler.
  • Hver beboer må have én cykel i cykelskuret.
  • Lad være med at smække med lågen, da det er generende for dem, der bor ved siden af.

FÆLLESSTUEN

  • Fællesstuen kan reserveres til privat brug ved at kontakte den fællesstueansvarlige (se opslagstavlen ved hovedindgangen). Husorden skal overholdes. Reservering kan kun ske ved samtidig aflevering af depositum på 400,-.
  • Tilbagebetaling af depositum kræver, at stuen er intakt og rengjort inden kl. 14 den efterfølgende dag. Har andre reserveret stuen til et tidspunkt tidligere end kl. 14, skal den være rengjort inden dette tidspunkt.
  • Døren til haven må ikke stå åben, medmindre nogle af kollegiets beboere befinder sig i umiddelbar nærhed af den.

GULVE

  • Gulvene i køkken og badeværelse har vinylbelægning.
  • Gulvtæpperne er af kunststof.

HUSORDEN

  • Du finder husorden under menupunktet "beboermappen"
  • Rygning er ikke tilladt på de indendørs fællesarealer.
  • Der skal være ro på kollegiet kl. 23.00
  • Der skal være ro i eksamensperioderne. (December og januar, samt maj og juni)
  • De to ovenstående punkter gælder ikke for bestyrelsens arrangementer.

KÆLDER

  • Til kollegiet hører en kælder, hvor der er billard- og bordtennisbord. Man skal gennem haven for at komme ned i kælderen. 
  • Husk at husorden også gælder i kælderen!

MALING

  • Der er begrænset farvevalg ved maling af vægge og loft. Farvekatalog fås hos varmemesteren.
  • Der må kun males efter aftale med varmemesteren.

NØGLER

  • Til hver lejlighed findes to nøgler. Beboeren har begge.
  • Låser man sig ude, kan man få hjælp hos enten varmemesteren (mandag-torsdag 7.00-15.30 og fredag 7.00-12.00) eller en låsesmed. 

DEPOTRUM

  • Der findes depotrum på begge etager, hvori hver lejlighed har én hylde til fri benyttelse. Du kan på depotrummenes døre se hvilke lejligheder, der hører til hver enkelt depotrum. 
  • Møbler, cykler og lignende større genstande må ikke opbevares i depotrummene.
  • Alle ting, der opbevares i rummene, skal afmærkes med tydeligt navn og lejlighedsnummer. Alt skal fjernes ved fraflytning. 
  • I hvert rum er der frysere til fri afbenyttelse. Det er beboerne selv, der skal sørge for at rydde op i og afrime fryserne. Husk at skrive navn, lejlighedsnummer og dato på de ting, som lægges i fryseren.

RENGØRING

  • Som beboer har du pligt til at deltage i fællesrengøring. Rengøringen er opdelt i ugentlig fællesrengøring og kvartalvis hovedrengøring. Se endvidere Beboermappen og rengøringsrummet over for st.3, hvor rengøringslisterne kan findes.
  • Glemmer eller undlader du at gøre rent, bestilles professionel rengøring på din regning. Prisliste for manglende ugentlig rengøring findes i rengøringsrummet. 
  • Stuen og første sal skiftes til at tage den kvartalsvise fællesrengøring. 

VASKERI

  • Vaskeriet kan frit benyttes af alle beboere.
  • Der er automatisk sæbedosering (vaskemidlet er svanemærket), men man har også mulighed for at bruge eget vaskemiddel med sæbebold.
  • Det koster 13 kr. pr. vask (10 kr. uden automatisk brug af sæbe) og 5 kr. at bruge tørretumbleren.
  • Brug af maskinerne registreres via din nøglebrik, således at ens forbrug af vask trækkes over den følgende måneds husleje.
  • Før og efter brug af tørretumbleren fjernes fnuller og lignende fra filteret under lågen.
  • Vaskemaskinerne må ikke bruges til at farve tøj i. Bøjle-bh'er skal vaskes i vaskeposer.