Velkommen til Vejlby Kollegiet

Kollegiet består af 67 etværelseslejligheder og to halvandetværelseslejligheder. Kollegiet har i efteråret 2013 gennemgået en større renovering af gulve, lofter, lysinstallationer og malerarbejde i fællesområderne. I 2015 blev kollegiets fælleskøkken renoveret og står nu med tre nye ovne. 

Kollegiet har en lukket gårdhave med både fliser og græs, hvor der er mulighed for at grille, sole sig og spille fodbold, kongespil eller anden aktivitet.

Kollegiet ligger i umiddelbar forlængelse af Vejlby-Risskov Hallen med bl.a. svømmehal og mulighed for at spille  fodbold, håndbold, badminton mm.

Der er massevis af muligheder for at gå eller løbe nogle gode ture i Mollerup Skov og i de hyggelige boligkvarterer, der ligger inden for kort afstand. 

På Vejlby Kollegiet kommer du ikke til at gå langt med dine indkøbsposer, da Veri Centeret, Skejbycenteret og Rema1000 ligger inden for gåafstand. IKEA og Ilva ligger inden for cykelafstand.

Hvis du en dag ikke ønsker at tage cyklen til centrum eller forelæsning, så har buslinjerne 12 og 14 stoppested ved Vejlby Centervej lige ved kollegiet, stoppet hedder "Vejlby-Risskov Hallen".

Der er ca. 3 km til Universitets- og Nobelparken, og ca. 5 km til midtbyen. 

Praktiske informationer

Kollegiet på Facebook

Kollegiet har en gruppe på Facebook.
Hvis du er beboer på kollegiet, opfordrer vi dig til at blive medlem af denne. Her videregives vigtige praktiske informationer og inviteres til fællesarrangementer fra bestyrelsen. Gruppen bruges desuden af kollegiets beboere til andre sociale tiltag. 

Plantegninger

Kollegiet har 67 1-værelses lejligheder og to 1,5-værelses lejligheder.

Plantegning for 1-væreses lejlighed (målene er i millimeter)

Plantegning for 1,5-værelses lejlighed (målene er i millimeter)

Du søger lejlighederne på UngdomsboligAarhus.dk

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 


Energimærke for Vejlby Kollegiet